- Screentek styrker ekspertisen inden for fugt- og skimmelsager! - Screentek ApS - Lonegroenborg

Screentek styrker ekspertisen inden for fugt- og skimmelsager!

Hos Screentek er vi specialister i undersøgelse og håndtering af fugt- og skimmelskader – både store og små – i boligenheder over hele landet. Vi tilbyder dokumenteret og fagligt velfunderet sagsbehandling og samarbejder tæt med kunder for at sikre sunde og trygge boliger.

Vi har nu fornøjelsen af at byde Lone Grønborg velkommen som skadesagsbehandler hos os. Lone er Cand.Scient. i Biologi med speciale i luft og afgasninger fra byggematerialer. Hun har stor erfaring med skimmelproblematikker – både i Danmark og på Færøerne – og er desuden uddannet syns- og skønsmand.

Med Lones stærke faglige profil styrker vi vores kapacitet til at levere grundige analyser, rapporter og løsninger på højeste niveau.

Lone er at træffe ved Screentek efter uge 31, hvor vi alle har afholdt ferie og ladet op til efterårets komme.

Kontakt os gerne, hvis du har brug for hjælp til vurdering, prøvetagning, rapportering eller opfølgning på fugt- og skimmelskader.